Tid:
mandag d. 9. september kl. 19.00-21.00
Sted:
Hos Rune, Teglstrupvej 29, København Ø
Deltager:
Rune, Andreas, Jacob, Alis, Liv
Afbud:
Sandra (sorry!), Frederikke
Referent:
Andreas

Referat


1. Definition af temaer
Vi har valgt 8 temaer ud, som vil være de gennemgående i projektet under overskriften "Hvordan ser hverdagen ud på den anden side af en grønne omstilling?"
Vi prøvede at formulere dem som spørgsmål, som kan være med til at sætte tanker i gang — både hos visionære, kunstnere og alle andre. De er ikke spidsformulerede, så hvis der er nogen, der har forslag til bedre formuleringer, så må I endelig byde ind:
  1. Hvor kommer vores mad fra?
  2. Hvor kommer vores strøm og varme fra?
  3. Hvordan kommer vi omkring?
  4. Hvordan bor vi?
  5. Hvor kommer vores ting fra? ( — og hvad bliver der af dem, når vi er færdige med at bruge dem?)
  6. Hvad bruger vi penge på? ( — og hvor kommer de fra?)
  7. Hvad laver vi i vores fritid?
  8. Hvad arbejder vi med?

Disse 8 spørgsmål svarer til følgende otte temaer:
  1. Fødevarer
  2. Energi
  3. Transport
  4. Bolig
  5. Produktion og ressourcer
  6. Penge
  7. Fritid
  8. Arbejde

2. Hvem vil være oplagte samarbejdspartnere?
Følgende potentielle samarbejdspartnere blev nævnt:
  • Information og Jørgen Steen Nielsen ifht. mediedækning — Andreas kontakter dem.
  • Yderzonen — nyt formidlingsprojekt, som Affald Plus i Næstved har søsat. Alis arbejder som kommunikationsmedarbejder på Yderzonen, og kan formentlig hjælpe med at skaffe adgang til lokaler til seminar og udstilling.
  • Uffe Elbæk — har et stort netværk, som det kunne være relevant at trække på.
  • Fonde: Velux-fonden støtter specifikt "projekter, som arbejder med visioner for fremtidens samfund", Miljøministeriets Grønne Ildsjæle-pulje mfl.
  • Orange Innovation, Esben Danielsen

3. Næste skridt
Frem til næste møde sker der følgende:
1. Vi udarbejder en sides projektbeskrivelse, som vi kan bruge til at sende til folk til at forklare projektet går ud på. Jacob laver et første udkast og lægger op på Google Docs.
2. Vi sender projektbeskrivelsen uformelt rundt til enkelte visionære og kunstnere for at lodde stemningen om, hvorvidt det er noget som de kunne være interesserede i at deltage i, og i så fald på hvilke præmisser. Alis lodder stemningen blandt de kunstnere og visionære nørder hun kender.
3. Vi sætter en enkel, men lækker hjemmeside op med projektbeskrivelsen. Denne kan fungere som et samlingspunkt, som vi kan henvise til, når vi begynder at sprede budskabet med sneboldsrekruttering.
4. Vi bruger projektbeskrivelsen til uformelt at kontakte fonde for at høre, om det er noget, som de vurderer, at der er potentiale for at arbejde videre med.

4. Næste møde
Næste møde er i starten af oktober. Doodle her.
På mødet samler vi op på opgaverne og sætter forhåbentlig gang i sneboldene....