Systemer — en grundbog i systemisk tænkning

Systemisk teori er en holistisk og syntetisk tilgang, der kan hjælpe med at skabe forståelse af en lang række grundlæggende problemstillinger. Den systemiske tilgang giver et sprog til at forstå og analysere sammenhænge, relationer og mønstre, som ofte mangler i den mere deduktive og reduktive descartianske (reduktionistiske kartesianske) videnskabsteori. Den systemiske tilgang er grundlæggende tværfaglig og integrerende, netop fordi den tager udgangspunkt i helheder. Og derfor er den et yderst værdifuldt redskab at introducere i forhold til Almen Studieforberedelse.

Denne bog vil give en grundlæggende indføring i systemisk teori på en sådan måde, at denne tilgang vil kunne sættes i spil i forhold til en bred vifte af tværfaglige forløb. Alt fra CO2-udledninger, computermodeller, familierelationer, gældskriser, vandmiljøplaner og ulandshjælp kan sættes i en systemisk ramme, der kan hjælpe elever med at identificere og forstå de relationer, der spiller sammen og udgør disse systemer.

På denne måde (således) vil denne bog give eleverne et solidt redskab til at forholde sig til den stigende kompleksitet og gensidige afhængighed, som vi oplever i verden.

Bogens struktur:

1. Introduktion
En kort introduktion til systemisk tænkning som begreb og hvad den kan bruges til:
Verden er blevet mere og mere kompleks. CO2-udledning i Kina forårsager klimaforandringer i Thyborøn. En terrorhandling i New York betyder, at danske soldater tager i krig i Afghanistan. Manglende græske skatteindtægter sætter hele EUs finansielle samarbejde under pres. Sådanne "wicked problems" er udtryk for systemiske udfordringer, som forudsætter systemisk tænkning for at løse.
Situering af systemisk teori i forhold til videnskabsteori og -historie. En mere holistisk tilgang og modstykke til descartiansk reduktiv videnskabsteori. At tænke i helheder og relationer i stedet for at tænke i dele.
Historien bag systemisk tænkning: Norbert Wiener og Cybernetics. Macy-konferencerne. Computer-modeller. Grænser for Vækst-rapporten, etc.
Gregory Bateson: Der er et grundlæggende skel mellem den måde vi er vant til at tænke på, og den måde, som verden fungerer på. Eksempler på, at verden fungerer i langt større og mere integrerede systemer, end vi ellers er vant til at tænke i.

2. Hvad er et system?
Giver grundforståelse. Definition af et systems kendetegn: Et sæt af elementer — mennesker, celler, molekyler, etc. — der er forbundne på en sådan måde, at de producerer deres egne adfærdsmønstre over tid. Et system kan blive påvirket af ydre kræfter, men systemets reaktion til disse ydre påvirkninger er resultatet af dets egen indre forbundethed og ikke de udefrakommende omstændigheder. Det gør det svært at forudsige systemets reaktion.
Eksempel med en fjeder, der rummer sin egen indre forbundethed, der giver en bestemt form for reaktion. Eksempel med en bil, der eksisterer i kraft af relationen mellem delene. Hvis du skiller bilen ad, har du ikke længere en bil. Eksempel med en familie, der eksisterer i kraft af de indbyrdes relationer mellem delene — familiemedlemmerne.
Gennemgang af de grundlæggende kendetegn ved et system: Badekarret som eksempel. Begrebsafklaring: Stock, flow, feedback loops, delay.

3. Systemer i praksis.
En historie, der viser, hvordan selv simple systemer kan opføre sig uforudsigeligt. Med udgangspunkt i MITs "The Beer Game", der beskriver hvordan hhv. købmand, distributør og ølproducent kan gå fejl af hinanden, hvis de udelukkende reagerer kortsigtet på hinandens markedssignaler, hvilket giver et selv-forstærkende feedback loop og massiv overproduktion.
Evt. mulighed for, at eleverne selv kan spille spillet. Efterfølgende dissektion af spillet og de dynamikker, der ledte til krisen.

4. Systemiske mønstre
Forklaring af, hvorfor systemer overrasker os. Sammenhængen mellem et systems struktur (diagram over stocks, flows og feedback) og dets adfærd over tid (grafer). Vi overfokuserer på den enkelte begivenhed, og kigger ikke nok på historikken over det lange løb. Om lineær udvikling og ikke-lineær udvikling. Gennemgang af en række forskellige systemiske arketyper og feedback loops så som "shifting the burden to the intervenor", "tragedy of the commons" og "success to the successful".

5. Forskellige typer af systemer
Systemer er ikke bare systemer. Definition af 4 typer af systemer: Simple, komplicerede, komplekse og kaotiske (David Snowden). Definition af "complex adaptive systems". Introduktion til computermodellering og simulering af forskellige systemer. Simple regler giver kompleks adfærd Eksempler: Boids. Artificial Life. Game of Life. Sim City. Limits to Growth. Børs-algoritmer. Vejr-modeller. Økonomiske modeller så som DREAM.

6. At genkende systemer
Gennemgang af en række nyheder fra avis/TV med henblik på at genkende forskellige systemiske mønstre og de bagvedliggende regler/parametre i den virkelige verden.
Stafford Beer: the Purpose Of a System Is What It Does (POSIWID). At kigge på systemets mønstre snarere end hvad interessanter udpeger som systemet s formål.

7. Systemer i forandring
Hvorfor er systemer så svære at styre? Gennemgang af, hvad der giver et system sin indre integritet og modstandsdygtighed. Og hvad der så sker, når et system når et kritisk punkt, og skifter fra et stabilt regime til et andet. Hvad er det afgørende faktorer, der leder til sådanne forandringer. Eksempler med økosystemer i forandring (i Australien og Florida). Eksempler med markeder i forandring (Apples indtog på smartphone-markedet, NetFlix' forandring af forbrugsmønstre omkring TV).

8. At påvirke systemer
Hvordan lever man i en verden af systemer? Hvordan kan vi påvirke komplekse systemer, som vi ikke kan styre? Introduktion af autopoeisis som begreb. Gennemgang af Donella Meadows' oversigt over forskellige "leverage points", hvor man kan sætte ind for at påvirke et system.

9. Konklusion
Hvordan kan systemisk tænkning forme verden? Eksempler på helhedsorienterede løsninger: Permakultur-landbrug. Vugge-til-vugge industriel produktion. Samlet oversigt over de systemiske kerneprincipper, som er blevet introduceret undervejs i bogen.